Ansøg om støtte - Gadegrej.dk

 

gadeforeningen logo

Ansøg om støtte

Gadegrej er et projekt under den almennyttige forening Gadeforeningen. I henhold til foreningens vedtægter uddeles overskuddet som støtte til trængende projekter og arrangementer. Herunder kan du læse mere om hvad vi støtter og hvordan du kan ansøge om støtte.

Generelt
- Gadeforeningen støtter ikke med kontant beløb.
- Gadeforeningen støtter udelukkende ved at godtgøre grundleje for lån af udstyr. Vi kan derfor ikke godtgøre udgifter til arbejdstimer, montering, levering, afhentning o.lign.
- Gadeforeningen skal synliggøres med logo samt tekst link på støttemodtagers website.
- Gadeforeningens generelle lejebetingelser gælder for alle lejemål - og dermed også selvom udstyret udlånes vederlagsfrit.

 

Gadeforeningen vægter:
- Ansøgere som forholder sig til foreningens vedtægter og formål.
- Initiativer som på den ene eller anden måde er blevet marginaliseret i byrummet.
- Projekter og arrangementer som ikke umiddelbart har kunnet opnå støtte andre steder.
- Projekter hvis formål er at give en stemme til dem som ellers ikke kommer til orde i samfundet.
- Initiativer som styrker følelsen af en eksistensberettigelse.
- Initiativer som styrker menneskers evne og lyst til at tage ansvar for eget liv.

Gadeforeningen vægter ikke:
- Virksomheder og selskaber som drives med profit som formål, f.eks. enkeltmandsvirksomheder samt selskaber med endelsen I/S, ApS og A/S.

 

Gadeforeningen støtter slet ikke:
- Organisationer og selskaber med en årlig omsætning på DKK 500.000 eller derover.
- Partipolitisk og religiøs agitation.

 

Ansøgninger skal indeholde:
- Beskrivelse af arrangøren samt eventuelle medarrangører.
- Idégrundlag samt fyldstgørende beskrivelse af projektet / arrangementet.
- Beskrivelse af hvor mange og hvem projektet / arrangementet kommer til gode.
- Budget

 

Ansøgninger skal sendes i PDF format til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .
Bemærk: Ansøgninger må maksimalt fylde 4 sider inklusive bilag. Ansøgningerne behandles løbende med en forventet behandlingstid på 14 dage. Ansøgninger skal dog modtages senest 1 måned før arrangementet.

 

For hjælp og rådgivning til ansøgninger henvises til Kraftwerket's Projektrådgivning.